Der er rigtig mange forskellige måder at rejse på. Og når du kigger dig omkring på dine venner, bekendte og familie, så ser du nok, at de rejser på et væld af forskellige måder. Nogle tager på storbyferier, andre tager på camping. Nogle igen tager på all-inclusive ture eller ligger på stranden i flere uger.
Og andre igen tager ud for at være i og opleve naturen. Det kan være i form af vandreture, teltture eller måske klatreture. Her handler det om at leve så primitivt og være så tæt på naturen som overhovedet muligt.
Tilbage til det autentiske
På mange måder handler denne type af ferier om at få en smag af noget, som for det moderne menneske i høj grad er gået tabt. Nemlig følelsen af at være et urmenneske, der lever i symbiose med det vilde og ikke har brug for internet, strøm eller varme.
Det handler også om at udfordre sig selv, komme ud af de vante rammer og bryde med dårlige vaner. Og så handler det selvfølgelig i høj grad om at bruge og beundre den vidunderligt smukke natur, som vores verden er fuld af.
Rejser slider på naturen
At tage på vildmarksture eller naturrejser bunder altså ofte i en stor kærlighed til naturen. Det er derfor paradoksalt, at mange mennesker, som tager på denne type af rejse, faktisk er med til at slide på miljøet og dermed naturen.
Når vi flyver i timevis for at komme til at bestemt, naturskønt område, er vi nemlig med til at udlede en frygtelig masse CO2. Hvis vi så samtidig kører rundt og brænder en masse benzin af, når vi når til destinationen, er det helt skidt. Derfor bør du tænke over, hvordan du undgår dette, hvis du planlægger en naturrejse.
Derfor er fly og bil store syndere
Når det kommer til transport og udledning af CO2, er fly den absolut største synder. Der er ingen sammenligning overhovedet i forhold til brug af brændstoffer, og derfor er det faktisk direkte uforsvarligt at flyve i forbindelse med klimaet.
Biler er slet ikke i samme kategori, men de er heller ikke specielt gode. Stort set alle ejer i dag en bil og udleder en masse CO2 på denne måde via benzin og diesel, som er miljøskadeligt samt udvindingen af disse ressourcer er heller ikke bæredygtigt for miljøet.
Vælg andre transportformer og rejs mindre
Heldigvis kan du godt komme på naturrejse uden at have dårlig samvittighed. Det kræver mest af alt, at du tænker over, hvor du rejser hen og hvordan du kommer dertil. For eksempel er det langt bedre at tage tog eller bus i stedet for fly eller bil.
Det er også langt bedre at rejse til destinationer, som ligger tættere på dig. Der er helt sikkert smuk natur at finde, som ikke ligger på den anden side af jorden. Vil du vide mere om bæredygtig rejse, kan du læse tips på internettet.
Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.